Erhvervslejemål i Roskilde

Find ledige erhvervslejemål i Roskilde

Med sine 48.000 indbyggere og sin fordelagtige placering ved fjorden samt tæt på hovedstaden har Roskilde udviklet sig til en stor, attraktiv erhvervsby i rivende vækst og udvikling, der byder på et bredt udvalg af erhvervslejemål. Virksomheder, som vælger at placere sig i byens områder, honoreres af den korte afstand til København City, ligesom de undgår den tætte trafik på de storkøbenhavnske indfaldsveje. Roskilde er en attraktiv handelsby med et stort varieret udbud af detailforretninger og et meget stort opland.

Butiksudlejning i Roskilde

Kåringen som Danmarks “Bedste Handelsby 2012” understreger, at Roskilde er en livlig og travl handelsby. Butikslivet er koncentreret omkring hovedgaden Algade samt i byens store ubestridte handelscentrum RO´s Torv, der har omkring 70 specialforretninger, syv cafeer og restauranter, biografsale, fitnesscenter med videre.

Erhvervslejemål til leje i Roskilde

Kontorudlejning i Roskilde

Bykernen i Roskilde tæt på banegården har en stor koncentration af erhvervslejemål af både små og mellemstore kontorvirksomheder, men også i de nye store erhvervsområder i Roskildes østlige udkant, der i dag strækker sig helt til forstaden Trekroner, er der for iværksættere og nye firmaer gode muligheder for at finde moderne kontorlejemål i alle størrelser og indretninger.

Lager- og produktionslejemål i Roskilde

Nye såvel som etablerede virksomheder kan finde rummelige erhvervslejemål, egnet som lagerlokaler og moderne produktions-lejemål i Roskildes industriområder langs Københavnsvej, Ringstedvej og i det nye erhvervskvarter omkring Trekroner.